”Max Hansen er et bindeled til revyens bankende hjerte, ikke mindst som den afdankede tjener, der nostalgisk slår ”Den sidste bon” i Osvald Helmuths klassiker. Det trætte ansigt med de tunge øjne og den vemodige beskrivelse af den lille mand, som har et ønske om en generøs gestus. ”Ved en enlig bajer, man får et tænksomt sind” går rent ind”
SJÆLLANDSKE MEDIER
